torsdag den 25. april 2013

Smørrebrød no. 1 - Camembert Frites

Jeg havde som sagt inviteret nogle søde piger på smørrebrød i anledningen af min fødselsdag den anden dag. 

Smørrebrød er normalt noget man "får udefra". Men det kan altså sagtens laves hjemme også. Det var super lækkert og meget meget populært!

Det første stykke smørrebrød som jeg vil vise er camembert frites. Camembert Frites er paneret camembert på riset franskbrød, serveret med solbærsyltetøj.

Hvis man aldrig har fået camembert på denne måde før skylder man sig selv en anledning! Det er et super lækkert og smagfuldt stykke smørrebrød og jeg vil godt vove at påstå at flere af mine gæster blev overrasket over hvor lækkert det er! Og så er det nemt at lave!


Camembert Frites

1 stykke

1 skive hvid franskbrød
Smør el. ligende
1 trekant camembert (cirka 1/8 del af en hel camembertost på 250 g)  
Hvedemel
Æg
Rasp 
Olie til stegning
Solbærsyltetøj

Dobbeltpaner osten; vend osten først i mel, så sammenpisket æg, derefter rasp og påny æg og rasp en sidst gang. Sæt osten på køl indtil få minutter inden du er klar til at server.

Rist brødet, smør det med smør og læg det på en tallerken.   

Varm en stegepande op med en smule olie og steg den panerede ost i ca. 5 minutter indtil skorpen er gylden over det hele. Pas på der ikke går hul på osten. Læg kortvarigt den færdigstegte ost på et stykke køkkenrulle.

Læg osten på den smurte franskbrød og server med et par skefulde solbærsyltetøj.  


 

tirsdag den 23. april 2013

2. fødsels-dag serveret med hjemmelavet smørrebrød

2. fødsels-dag er normalt ikke noget man fejre. Men men men! Når ens søde Madklub-piger kommer forbi for at fejre ens fødselsdag, så må det da være 2. fødselsdag! 

De søde piger kom til eftermiddag og jeg startede med at server dem for denne lille bid. En sprød butterdejssandwich fyldt med flødeost smagt til med wasabi, purløg og citron og toppet med en røget lakserose. 



Til hovedret lavede jeg to stykker smørrebrød til hver. Jeg havde nemlig for længeeeee siden lovet at inviter på smørrebrød. Og nu skulle det være. 


1. stk. på rugbrød med smør, skinke og hjemmelavet hønsesalat med cognac. 
2. stk. på riset franskbrød med smør, camembert frites og solbærsyltetøj.



Både forret og hovedret blev rigtigt positivt modtaget og indtaget! Men det var virklig også rigtig lækkert. Simpelt, men godt.

Desserten er en anden snak. Jeg havde lavet en granatæblemousse-pie, men i løbet af eftermiddagen kom jeg i tvivl om hvorvidt den kunne spises. Så derfor bagte jeg også min go-to-brownie. 

Begge kager og chokoladeovertrukket vindruer kom dog på bordet. 

  
Granatæblekagen endte med godt at kunne spises, men det var absolut ikke nogen fantastisk oplevelse. Den var tung og tæt og smagte ikke at noget som helst. Spildt arbejde! ØV! 

Bronwien var tilgengæld lækker og med pebermyntechokolade, så også lidt anderledes. Og chokoladeovertrukne vindruer er altid et hit! 

Og så var der selvfølgelig også gaver til mig! En super lækker kogebog om hjemmelavet skumfiduser i alle afskygninger og et 6 issues abonnement på Feel Good Food!!! Fantastiske gaver! Tusind tak! Jeg glæder mig helt vildt til bladet begynder at komme ind af brevsprækken! Juhuu! The gift that keeps on giving! 

I dag, tirsdag, har mine forældre og søster været på 3. fødsels-dags besøg og blevet serveret for en lignede omgang. Men nu er det også slut med fødselsdag-hurlumhej i denne omgang og tiden står nu i arbejdets-tegn de næste 6 dage. Det kan godt ende med at blive en hård omgang med helligdag og det hele...

mandag den 22. april 2013

Ja.. så blev man 29

Endnu et år er gået og jeg er blevet 29 somre. Føler mig nu ikke ældre end jeg gjorde for et par dage siden.. tror hellere ikke jeg ser ældre ud.. jeg generelt vil jeg sige der ikke har været mange forandringen på følelsen eller udseendet de sidste mange år... men det er vel kun positivt!? Måske bliver det anderledes når man fylder rundt næste år!?

I søndags startede jeg  i hvert fald min fødselsdag med at tage på arbejde. Men det var heldigvis en kort vagt - 6.30-12. Jeg kan ikke huske sidst jeg rent faktisk har haft fri på min fødselsdag.. selvom det selvfølgelig ikke er vigtigt, så ville det nu alligevel være rart en gang i mellem! 

På arbejde havde jeg bestilt en rigtig kagemand med slik til mine kollegaer. Jeg elsker selv rigtig kagemand, men får det sjældent og så er ens fødselsdag en rigtig god anledning! 

 
Jeg har altså ikke selv bestilt en kagemand med lykønskning til migselv.. det er en sød kollega som har sørget for det! 

Efter arbejde kørte jeg hjem til mine forældre og min lillesøster, som ventede med en kæmpe bunke pakker! 




Jeg har simpelthen får de mest fantastiske gaver; silkestrømpegarn, sommerstrømpegarn, øreringe, isske, Ilse Jacobsen sandaler, Royal Copenhagen contrast mug i farven hindbær, natcreme og dagcreme, HAY viskestykker, silketørklæde med papegøjer og Knit Socks!-strikkebog!

Jeg er forkælet!

Til eftermiddag fik vi besøg af min mors lillebror. Han havde anden sæson af Rizzoli and Isles på dvd med til mig! 

Aftensmad hjalp vi hinanden med. Det blev til pulled pork sandwiches med hjemmelavet barbequesauce, coleslaw, salat og chips. Super super lækkert. 



Og desserten  var en klassisker, som man alligvel ikke får så tit, nemlig Baked Alaska med jordbær kompot, serveret med friske jordbær.


Alt i alt en rigtig dejlig dag! Som jeg faktisk strækker over tre dage i år! I dag, mandag, har jeg haft besøg af de dejlige Madklub pige til middag og i morgen kommer mine forældre og søster til middag! Ikke dårligt...

fredag den 19. april 2013

Skønne Madklub

Ja, vi er i underskud af Madklub, så det blev lige til en runde mere! Men det gør absolut heller ingenting da! 

Denne gang var vi hos Line. Hun kunne godt tænke sig temaet skulle være "Foodgawker" - dermed ment at opskriften skulle komme fra Foodgawker og den hoppede vi andre med på.  Og det blev en super lækker omgang. 

Til forret fik vi super sticky chicken thighs og glaseret bacon-ananas bites. Begge dele super super lækkert. Jeg drømmer om at lave andelår på samme måde som kyllingelårene her. Det var min søster, som havde lavet forret, så mon ikke jeg kan få opskriften af hende!


Til hovedret havde Line lavet creamy mac n' cheese! Det kan man aldrig gå galt i byen med! Mums!


Det er nok nærmere pasta n' cheese her...

Og jeg skulle have dessert med. Jeg havde helt enormt svært ved at finde en opskrift på Foodgawker som rent faktisk var en dessert og ikke et bagværk eller et snack/mellemmåltid. Men Line kom til min redning med en bunke links til lækre desserter og jeg valgte denne chokolade pandekage-kage. 

Jeg har svært ved at holde mig til opskrifter, så det blev min egen version, b.la. med to forskellige fyld.



Næste omgang Madklub skal være her hos mig. Tiden og temaet er ikke bestemt endnu, fordi de lige kommer forbi til en omgang fødselsdag på mandag!

mandag den 15. april 2013

Kiksekage og citronfromage

Til Madklub sidst søndag skulle jeg have dessert med. Det blev til kiksekage og citronfromage. 

Jeg har aldrig fået kiksekage, så jeg syntes det var på tide at prøve den og så havde jeg hørt det var super nemt at lave - hvilket også tiltalte mig den weekend. Men jeg havde ikke lyst til palmin og æg. Så det blev i stedet en moderne udgave med ganske lidt smør, tilgengæld rigtig meget kondenseret mælk og chokolade!

Kagen er lækker fudgeagtig og med en fin smag af karamel. Kagen er desuden lavet med hjemmebagte grov kiks.

Til kagen syntes jeg der skulle serveres noget friskt og det blev en total retro citronfromage! 

 

Kiksekage

Kiks:

150 g grahamsmel
100 g hvedemel
75 g groft hvedemel
½ tsk salt
80 g smør
1½-2 dl vand

Bland de tre slags mel med salt. Skær smørret i små tern og gnid det ud i melet til blanding har konsistens som revet parmesan. 
Tilsæt vand.  Ælt dejen godt til den er jævn og glat.
Sæt skålen med dejen i køleskabet i cirka en halv time til dejen er fast, men ikke gennem kold.
Rul dejen ud på et meldrysset bord i 3-4 mm tykkelse.

Brug en klejnespore og skær dejen i firkanter i passende størrelse efter dit behov.

Læg kiksene på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag én plade kiks af gangen ved 190 grader i  15 min eller til kiksene er let gyldne under bunden. 

Lad dem køle af på en bagerist. 
Der bliver lidt flere kiks af portionen her end du skal bruge til kagen.

Kiksekage:

300 g god, mørk chokolade min. 60%
1 dåse kondenseret mælk
30 g smør
Kiks
Frysetørret hindbær

Beklæd en lille, aflang form på 1,5 liter cirka med film. 

Over vandbad smeltes chokolade, kondenseret mælk og smør sammen i en skål.

Det er vigtigt at lade blandingen smelte helt og være meget fyldende, ellers kan det være svært at arbejde med masse, da den hurtigt bliver tyk og sej.

Hæld cirka en tredjedel af chokolademassen ned i bunden af en filmbeklædte form og fordel kiks over hele overfladen. Fortsæt med at fylde skiftevis chokoladeblanding og kiks i formen. 

Slut af med et lag chokolade.

Drys kagen med frysetørret hindbær. Tryk dem let ned i chokoladen så de sidder fast.

Sæt kagen i køleskabet i mindst 3 timer inden servering.

 

Citronfromage

5 blade husblas
3 pasteuriseret æg
100 g sukker
1 tsk meget fintrevet citronskal
 3/4 dl friskpresset citronsaft
1/4 l piskefløde 

Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 minutter. 

Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps. Sukkeret skal være opløst. 

Træk husblassen op af vandet og smelt den over vandbad i en skål med det vand som hænger ved husblassen. 

Rør citronsaft og citronskal i den smeltet husblas og rør husblassen i æggesnapsen. 

Pisk fløden til let skum. Rør først cirka en tredjedel af flødeskummet i æggesnaps. Og derefter vend forsigtigt æggesnapsen i resten af flødeskummet. Vær forsigtig så luften bevares i fromagen. 

Hæld fromagen i en skål og sæt på køl i mindst to timer.

Ved servering skæres den fast kiksekage i passende stykker og den serveres med et æg af citronfromage og evt. lidt ekstra frysetørret hindbær på tallerken.



 
 

Les Misérables


Har været i biografen her til eftermiddag og aften med en masse dejlige damer og vi så Les Misérables! 

OG DEN VAR FANTASTISK! 

Jeg vil anbefale alle at se den! Og de der dårlige anmeldelser Russell Crowe har fået sig syntes jeg ikke er berettiget... Les Misérables er en super lækker og fejende flot film, med en medrivende historie og hjerteskærende skæbnefortællinger. Den skal helt sikkert ses igen og ikke mindst skal soundtracket lyttes til om og om igen!

Do you hear the people sing?
Singing a song of angry men?
It is the music of a people
Who will not be slaves again!
When the beating of your heart
Echoes the beating of the drums
There is a life about to start
When tomorrow comes!

søndag den 14. april 2013

Søndagsønsker

Ja, så blev det søndag - Igen. Absolut en af mine yndlings dage i ugen  og så er der kun én uge til min fødselsdag i dag! 

Skulle man måske lige skrive en lille ønskeseddel? 

Royal Copenhagen Contrast Mugs

Arne & Carlos Julekugler-bog

Noro Silke-strømpegarn fra Englegarn.dk

Design Letters kopper. Tallerkner, skåle, krukker og viskestykker er også rigtig rigtig fine!

HAY viskestykker i neon farver


Fab feet & Cosy toes af Anna Tillman 



Og alt muligt andet guf, som man ikke kan leve uden!

torsdag den 11. april 2013

Raggsokker i mini størrrelse og lidt branding

Jeg lovede opskriften på kiksekage og citronfromage til i går. Men Blogger drillede og slettede et næsten helt færdigt indlæg! Og der var klokken ved at være mange i aftes, så det var bare ovenud frustrerende!

I stedet kan jeg fortælle at min fætter i Tirsdag blev morfar til en lille dreng! Det er jo super dejligt :) 

Det betyder så at jeg kan få lov at strikke strømper i mini mini størrelse! Sådan et par str. 0-3 måneder sokker er altså ikke ret store! Men cute-faktoren er helt enorm! 

Og så kan jeg jo også lige vise jer mine nye navnebånd jeg har fået lavet hos Ikast Etiket A/S !


Det ser lidt prof ud, var!?

Jeg har fri i tre dage nu og på lørdag er det blevet tid til Mormors bisættelse. Der er selvfølgelig en masse der skal laves inden da. Skal f.eks. i gang med at bage lidt i dag og så kommer familien fra Sjælland også på et tidspunkt. Og den opskrift på kiksekage og citronfromage skrive jo ik sigselv..

søndag den 7. april 2013

Madklub

Jeg har tilbragt en skøn eftermiddag og aften sammen med de dejlige pige i Madklub. Vi har rigtig fået snakket og hygget og selvfølgelig spist en masse dejlig mad!

Det er efterhånden også længe siden den sidste omgang Madklub, men vores planer blev hele tiden ændret, men så er det jo godt vi er fleksible. Det er jo kun for hyggens skyld!

Den gang var Madklub hos min søster. Hun har en dejlig lille lejlighed ude ved Aalborg Universitet, hvor man rigtig kan gå tur med hundene og nyde hinandens selskab i lækre omgivelser. 

Denne gang var der ikke noget tema på vores Madklub -  den var fri for alle. Jeg skulle have dessert med og det blev lidt en let omgang denne gang for mig. Syntes ikke jeg følte for en hel masse, men jeg blev dog kaldt totalt overskuds menneske - bare fordi man bager sine egne kiks til kiksekage...

Til forret fik vi tapas. Tapas er altid totalt i orden i min bog. Super lækkert. Alt der bliver serveret med pesto og lunt brød med smør er bare altid super lækkert! 


Til hovedret fik vi vild laks på bund af kinakål og forårsløg, bagt i ovnen og dækket af en lækker krydret flødesauce. Serveret med brød. 

Jeg elsker simpelthen laks og denne fortolkning er bare total nytænkning og super lækkert! Det er altså ikke hver dag man får bagt kinakål.. men det kan sagtens anbefales! 

Og så serveret på det fineste fineste porcelæn...
 

Og desserten stod jeg så for og det blev "moderne" kiksekage, altså uden æg og palmin, men med hjemmebagte grovkiks, serveret med knap så moderne, citronfromage. Og I kan tro det gled ned! Både kiksekage og citronfromage. Enkelt, men lækkert. 


Aftenen endte med en ny dato for Madklub, allerede om 14 dage. Jeg skal igen have dessert med, fordi vi prøver at lave lidt om i turrække og temaet er "Set på Foodgawker". 

Kender du Foodgawker? Hvis du ikke gør, er det noget du burde kende.. men vær parat til at miste et par timer.. Jeg vil også anbefale at smutte forbi Craftgawker og Dwellinggawker når du er i gang!

Opskriften på min(e) dessert kommer snarest på bloggen. 

torsdag den 4. april 2013

Fandoms Collide!


Jim Parsons fra The Big Bang Theory og kagebagning! *squee* 

Elsker elsker elsker Parsons som Sheldon i The Big Bang Theory -  absolut én af de allermest sjove tv-serier EVER!

Og elsker bloggen billedet her kommer fra! Bake at 350! Kan bruge timevis på at kigge på alle de fine dekoreret småkager!  

onsdag den 3. april 2013

Underlig dag

Jeg startede dagen med at sove 40 minutter over. Jeg hørte slet ikke vækkeuret og pludselig var klokken 05.21.. og det er lige sent nok når man skal være ude af døren halv seks. Jeg endte med komme ud af døren kun 6 minutter for sent og kom hellere ikke for sent på job. Men det er absolut ikke en måde at starte dagen på! 

Driller omstillingen til sommertid mon stadig? 

Adrenalinen pumpede på jobbet efter den start på dagen, men der gik ikke længe inden gassen gik af ballonen da min mor ringede og fortalte af min mormor er gået bort. Natten til den 3. April sov hun stille ind i sin seng. 

Jeg er i chok. Jeg havde ikke set det komme. Selvfølgelig vidst jeg at det bar den vej.. det gør det jo. Men hun var syg med blærebetændelse. Meget surrealistisk. 

Jeg har vist ikke mere at sige i dag. 


tirsdag den 2. april 2013

April

Tænk at det allerede er April!? Jeg syntes virkelig tiden er gået hurtigt. Vi er allerede over tre måneder inde i det nye år!! 

Og fordi det nu er blevet April kan jeg også regne ud at bloggen her er fyldt 1 år! 

Det har egentlig været et ganske fint første år på bloggen, men jeg håber selvfølgelig det nye bliver dobbelt så godt!